Andre varmekilder

I dette kapitel kan du læse om andet end fjernvarme. Rundt om i verden er der stadig folk, der bruger åbent bål som varmekilde, men i Danmark har alle boliger og andre bygninger en eller anden form for varmeforsyning. 

I Danmark er fjernvarme i dag den mest udbredte måde til at opvarme boliger og andre bygninger. I mindre byer og i landdistrikter er det ofte for kostbart at bygge og drive et fjernvarmeværk – eller at grave mange kilometer rør ned i jorden for at hente varmen fra et værk i en større by. Så her har vi heldigvis andre muligheder for at skaffe energi til opvarmning.

Opvarmningskilder fordelt på danske boliger 2021.

Fra bål til brændeovn

Måske har du bagt snobrød over et åbent bål – eller du har mærket varmen fra et lejrbål? Vores forfædre brugte træ som brændsel, og bålet blev både brugt som varmekilde og til madlavning.

Huset havde i oldtiden et ildsted på gulvet, og røgen fra bålet steg op gennem et hul i taget. Ofte boede folk sammen med deres husdyr under det samme tag, så varme fra dyrene var også med til, at man kunne holde varmen indendørs.

I seneste del af middelalderen for omkring 6-800 år siden begyndte folk at bygge skorstene, så det var lettere at slippe af med røgen fra ildsteder i husene. En skorsten består af et eller flere rør, der via skorstenspiben fører røgen ud i fri luft.

Det åbne ildsted blev efterhånden afløst af komfurer, kaminer og kakkelovne, der var lettere at styre og bedre kunne udnytte varmen. Man fyrede fx med træ, koks, gas eller kul. I dag er den slags ildsteder nogle steder afløst af pejse eller brændeovne, som du måske kender. En brændeovn er de fleste steder blot et supplement til den almindelige opvarmning af huset – eller for hyggens skyld.

Oliefyr

I mange år har det været almindeligt, at danske boliger havde et oliefyr, der brændte olie af for at opvarme vand. Det varme vand bliver fra fyret sendt ud gennem rør til husets varmtvandsbeholder og radiatorer.

Der er stadig huse og andre bygninger med oliefyr i Danmark og mange andre lande, men efterhånden bliver olien afløst af andre varmekilder. Olie er ligesom naturgas og kul et fossilt brændstof, der er med til at øge den globale opvarmning.

Danmark har som klimapolitisk mål at blive uafhængig af fossile brændstoffer i år 2050. Derfor kan ejere af oliefyr få tilskud til at skifte til en anden opvarmningsform. Det kan f.eks. være fjernvarme ved kollektive forsyningsområder og individuelle varmepumper i områder, der ikke kan forsynes med fjernvarme fx på grund af for lang afstand til et fjernvarmeanlæg.

Siden 2016 har det været ulovligt at udskifte et gammelt oliefyr med et nyt, hvis der i stedet er mulighed for at blive tilsluttet et naturgas- eller fjernvarmenet.

Oliefyr i privat bolig.

© Per Bille

Gasfyr

Omkring 15 % af de danske boliger har stadig naturgas som varmekilde. I fyret bliver gassen brændt af, og varmen bruges til at opvarme vand. Det varme vand bliver sendt gennem rør til husets varmtvandsbeholder og til radiatorerne.

Naturgas får vi gennem rørledninger fra bl.a. gasfelter i Nordsøen og fra lande som Norge og Rusland. Men Ruslands invasion i 2022 af nabolandet Ukraine betyder, at Danmark ønsker at lukke for import af russisk naturgas.

Naturgas er som olie og kul et fossilt brændstof, og ved afbrænding er gassen med til at øge den globale opvarmning. Derfor er det ikke længere tilladt at installere gasfyr i nye boliger, og planen er, at gasfyr, ligesom oliefyr, skal afløses af andre varmekilder.

Ejerne kan, ligesom ved oliefyr, få tilskud til at skifte til anden opvarmningsform.

Gasfyr i privat bolig.

© Per Bille

Elvarme

Boliger og andre bygninger, der bruger elvarme, får elektricitet gennem elnettet. Forbruget af el bliver aflæst af en måler i huset ligesom ved forbruget af fjernvarme.

Elvarme er en af de dyreste opvarmningsformer, og Energistyrelsen anbefaler, at folk med elvarme overvejer at skifte til en anden varmekilde eller supplere elopvarmning med f.eks. solvarme, solceller eller en varmepumpe.

En elradiator i privat bolig.

© Per Bille

Solvarmeanlæg

Solvarmeanlæg består af ”kasser”, der er dækket af et stykke glas. I kasserne er der en sort plade, der bliver opvarmet af solen. Pladens opsamlede eller absorberede energi fra solens lys bliver omdannet til varmeenergi.

Under den sorte plade ligger der nogle rør fyldt med frostvæske. Den væske bliver opvarmet og løber ned til en varmtvandsbeholder, der sender det varme vand videre ud i husets varmesystem for at levere brugsvand og varme.

 

Solceller

I solceller bliver lys omdannet til elektricitet. Lyset fra solen består af fotoner, der er en slags små pakker af energi. Når en solcelle bliver ramt af solens fotoner, bliver noget af energien absorberet i solcellen, der er opbygget af bl.a. grundstoffet silicium (Si).

Energien slår nogle elektroner løs fra materialet, de frie elektroner bevæger sig rundt og omdanner solens lys til strøm eller elektricitet.

Solceller monteret på taget af hus.

© Per Bille

Varmepumper

Tre slags varmepumper

  • Luft til luft opvarmer kun boligens rum
  • Luft til vand opvarmer både bolig og brugsvand
  • Jordvarme opvarmer både bolig og brugsvand.

En varmepumpe leder varmeenergi udefra og ind i boligen. Den er typisk drevet af en elektrisk kompressor, ligesom et køleskab. Inde i køleskabet er der koldt, og bag ved køleskabet er der varmt. Varmepumpen virker på samme måde, den kolde del er dog udenfor huset, og den varme del er inde i huset. Den kolde del optager energi fra luften eller jorden. Hver gang varmepumpen bruger en mængde el, optager den 3 eller 4 mængder varme fra omgivelserne. Derfor siger man, at varmepumpen har en virkningsgrad på 3 eller 4.

Der findes tre slags varmepumper. De mest enkle er luft-til-luft-varmepumper. De henter varmen i luften uden for huset og sender varme rundt i boligen. Men man kan også få varmepumper, der gennem rør sender opvarmet vand rundt i huset til radiatorer og vandhaner. Eller varmepumper, der henter varme fra de øverste lag i jorden.

Udvendig del af en luft-til-luft varmepumpe ved bolig.

© Per Bille

Indvendig del af en luft-til-luft varmepumpe i en bolig.

© Per Bille

Jordvarme

Varmen i jorden eller undergrunden er en energikilde, vi kan bruge til opvarmning af bygninger og brugsvand. De øverste lag i jordbunden opsamler store mængder energi fra solen i løbet af sommeren, og varmen holder sig i jorden hen over vinteren. Jordbundens lager af solvarme bliver om sommeren fyldt op igen – år efter år.

Den ophobede solenergi i jorden kan vi udnytte i et jordvarmeanlæg. En lang plastikslange bliver gravet ned i jorden omkring huset. Slangen ligger i cirka 1-2 meters dybde. Jo større huset er, jo større areal omkring huset skal slangerne dække. En fugtig og lerholdig jord er bedst til at afgive akkumuleret varme til slangen.

Slangen er fyldt med frostvæske, og når væsken har en temperatur på 4-8 °C løber den ind i huset via en varmepumpe. Varmepumpen får vandets temperatur til at stige, så det kan bruges til opvarmning.

Jordvarmeanlæg.

Forskellige varmekilder

Indsæt de manglende ord i denne tekst om forskellige varmekilder.

Brug disse ord:

vand
elektricitet
olie
solvarmeanlæg
solceller
jordvarme
skorstene
elradiatorer
gasfyr
indeklima
fossile råstoffer
drivhuseffekten

For 6-800 år siden begyndte man at bygge

. Det var med til at give et bedre
i boligen.

Oliefyr producerer varme ved hjælp af energiråstoffet
og er derfor på vej ud som varmekilde, fordi den er med til at øge
. På samme måde er det med
, fordi de også anvender
.

En del boliger har
som varmekilde, og de får energien fra elektricitet. Andre bruger varme fra de øverste jordlag, og den varmekilde kaldes for
.

Solens lys kan også omdannes til varme i et
, hvor en sort plade absorberer solens energi, der opvarmer
. I
omdannes sollyset derimod til
.

AKTIVER KODE