I løbet af 7. - 9. klassetrin skal eleverne arbejde med mindst seks fællesfaglige undervisningsforløb. I forbindelse med Fælles Mål er der i læseplanen anført, at biologi, geografi og fysik/kemi skal indgå i et tæt samarbejde. Det sker ”for at styrke elevens tilegnelse af de naturfaglige kompetencer…”.

De fællesfaglige forløb skal tage udgangspunkt i fagenes kompetencemål – både de naturfaglige og de fagspecifikke mål.

Et fællesfagligt fokusområde skal opfylde mindst to af disse tre kriterier:

• Egne undersøgelser i elevernes lokalområde
• Arbejde med teknologi
• Arbejde med interessemodsætninger og stillingtagen.

Forløbene skal styrke elevernes tilegnelse af naturfaglige kompetencer, og undervisningen kan gennemføres i et samarbejde mellem to eller alle tre naturfag.

De fællesfaglige undervisningsforløb skal være problembaserede, de skal kunne rumme flere forskellige problemstillinger og give eleverne muligheder for at arbejde videre inden for naturfagenes kompetencemål.

Problembaseret undervisning er karakteriseret ved, at

• eleverne er medbestemmende i forhold til valg af et afgrænset, naturfagligt område
• eleverne belyser en eller flere problemstillinger inden for det afgrænsede, naturfaglige område
• eleverne får lejlighed til på egen hånd at formulere og undersøge udvalgte spørgsmål, der relaterer sig til problemstillingen
• eleverne får lejlighed til at arbejde med handlinger eller forslag til handlinger i forløbet.

Se mere her om den fællesfaglige prøve i naturfag.

Find "Vejledning til folkeskolens prøve i den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi i 9. klasse via dette link.

Ministeriet giver deres eksempler på seks brede, fællesfaglige fokusområder, der kan inddrages i fællesfaglige forløb, nemlig flg.:

• Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget
• Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan
• Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer
• Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer til atmosfæren
• Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår
• Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår.

Fjernvarme som et fællesfagligt forløb

Fjernvarmeskolen.dk kan anvendes som en del af ministeriets konkrete forslag til et fællesfagligt fokusområde: ”Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan”. Men det er helt oplagt at gøre fjernvarme til et selvstændigt fællesfagligt fokusområde.

Fjernvarme egner sig som et selvstændigt tema for et aktuelt og vigtigt fællesfagligt fokusområde, bl.a. fordi det er let at få inddraget elementer fra alle tre naturfag. Ja, det er faktisk helt nødvendigt at inddrage fag-faglig viden, problemstillinger og begreber fra både fysik/kemi, geografi og biologi, hvis man skal nå hele vejen rundt om temaet.

Behovet for at inddrage alle tre naturfag kommer tydeligt frem, hvis man formulerer en problemstilling og nogle arbejdsspørgsmål, der kan belyse en problemformulering. Herunder er et eksempel på en problemstilling og en efterfølgende problemformulering:

Problemstilling

Hvorfor og hvordan kan fjernvarme hjælpe på den grønne omstilling?

Problemformulering (meget lang her i dette eksempel)

I Danmark har vi været gode til den grønne omstilling, når det handler om produktion af fx elektricitet. Der er gennem mange år etableret vindmølleparker og solcelleanlæg, og den udvikling fortsætter. Ja, i perioder med masser af vind kan vi selv producere al elektricitet ved hjælp af vindkraft. Men hvordan kan en ny slags verdensorden ifm. krigen i Europa påvirke fremtiden? Og skal vi tage hensyn til andre og nye andre faktorer i forhold til forsyning med nok energi?

Når vi taler om opvarmning af boliger, spiller fjernvarme en stor rolle. Men i forbindelse med Ruslands invasion af nabolandet Ukraine i foråret 2022 kom der fokus på afhængigheden af bl.a. naturgas fra Rusland. Hvordan vil Danmark og andre lande kunne klare sig, hvis man stopper med import af russisk gas? Og hvordan kan vi udfase gassen så hurtigt som muligt? Hvilke andre kilder kan vi finde frem til for at sikre forsyningen af energi.

Hvor langt er Danmark med at omlægge til ikke-fossile brændstoffer? Og kan det være et dilemma hele tiden at skulle anvende de mest bæredygtige brændstoffer, hvis der fx i en periode ikke er nok sol eller blæst til at levere nok elektricitet fra solceller eller vindmøller? Skal vi supplere med fx fossile brændsler? Hvordan kan den manglende naturgas fra Rusland påvirke vores forbrug af fossile brændstoffer i en periode – og dermed måske skade udviklingen af den grønne omstilling?

Se flere eksempler på arbejdsspørgsmål under ”Arbejdsspørgsmål”.